NEWWWEB - alt på web

Effektive og funktionelle hjemmesider

ring til os på tlf.: 98 91 18 98

Vi støtter...


Vi støtter Familier med Kræftramte børn!
 

Foreningen `Familier med kræftramte børn´

Familier med kræftramte børn er en selvstændig, landsdækkende patientforening med flere formål.

Foreningen formidler personlig kontakt og støtte til børnekræftramte familier og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

Foreningen afholder en række faglige, sociale og rekreative aktiviteter for børn og unge med kræft og deres familier samt arbejder for forbedringer i behandlingen af og omsorgen for børn og unge med kræft.

Foreningen medvirker til, at der sikres midler til forskning i kræftsygdomme med relation til børn og unge og arbejder med forebyggelse/afhjælpning af følgevirkninger af såvel kræftsygdommene, som behandlingen heraf.

Foreningen driver et mindre ferie- og rekreationscenter, hvor familier med kræftramte børn og unge fra hele Danmark kan få et ophold.

Foreningen blev etableret i 1983 og har i dag næsten 2.000 medlemmer, der alle repræsenterer en familie, som har eller har haft et kræftramt barn. Hertil kommer et større antal støttemedlemmer.

Størstedelen af arbejdet med gennemførelse af aktiviteter og arrangementer i foreningen sker på frivillig og ulønnet basis.

   
 

 

Børns Vilkårs vision, mission og værdier 

Vision
At alle børn og unge i Danmark har mulighed for personlig udvikling og at de får den støtte og omsorg, de har behov for. Derfor skal Børns Vilkår være kendt som den mest toneangivende og vigtigste medspiller ved formuleringen af den børnepolitiske dagsorden i Danmark

Mission
Børns Vilkårs formål er at arbejde for at styrke og forbedre børn og unges vilkår, opvækst og udviklingsmuligheder i Danmark

Værdier

  • Børneperspektiv
    Vi inddrager børn. Vi lytter og videreformidler det, børn fortæller os. Omdrejningspunktet for vores virke er barnets behov og rettigheder.
  • Faglighed
    Vi sikrer, at de nødvendige kompetencer, ressourcer og strukturer er til stede for at løse opgaven, og at vi fremstår som en kompetent og professionel samarbejdspartner.
  • Engagement
    Vores grundlæggende drivkraft er at hjælpe. Vi har vilje og mod til at stå frem og involvere os for at sikre børn og unges rettigheder og forbedre deres vilkår i Danmark.
  • Troværdighed
    Der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi gør. I mødet med det enkelte barn og i mødet med andre interessenter.
  • Uafhængighed
    Børns Vilkårs arbejde er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser.
     
NEWWWEB CMS
Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS!
Copyright © 1998 - 2013 NEWWWEB ApS Sct Knuds Alle 30, 9800 Hjørring
Vi støtter
NEWWWEB støtter Børns Vilkår NEWWWEB støtter Familier med Kræftramte Børn